I vores pressesystem, System Elpress, koordineres forbindelseselementer med mekaniske, hydrauliske, elektromekaniske og elektrohydrauliske presseværktøjer. Forbindelserne dækker tværsnitsintervallet fra 0,10 mm² til 1.200 mm² og er beregnet til kobber- og aluminiumskabler.
Elpress ergonomiske håndtænger har et indbygget spærresystem, som sikrer, at hele presseforløbet gennemføres – en forudsætning for professionelle og kvalitetssikrede forbindelser.
Elpress elektromekaniske presseværktøjer kombinerer fordelene ved batteridrevne hydrauliske presseværktøjer og manuelle presseværktøjer. Den lave vægt gør værktøjet let at bruge og resulterer sammen med den kraftfulde drevteknologi i en hurtig presseproces med optimal kvalitet.
Elpress hydrauliske manuelle værktøjer anvender samme kæbesystem som de øvrige værktøjer i 600- og 1300-systemet. Værktøjet er ergonomisk tilpasset og kræver lav håndtagskraft for at udføre presningen. Alle værktøjer er testet og certificeret for at give en ensartet forbindelse.
Elpress elektrohydrauliske værktøjer anvender samme kæbesystem som de øvrige værktøjer i 600- og 1300-systemet. Presseværktøjerne har et ergonomisk design, som betyder, at balancen ligger helt rigtigt i brugerens hånd, samt automatisk returnering af kæberne, når presningen er færdig. Værktøjet er forsynet med et højtydende Li-Ion-batteri, som gør arbejdet effektivt på grund af høj batterikapacitet. Alle værktøjer er testet og certificeret for at give en ensartet forbindelse.
Elpress pressehoveder anvender samme kæbesystem som øvrige værktøjer i 600-, 1300- og 250-systemet. Med hjælp af en lynkobling sammenkobles værktøjet nemt med pumper fra Elpress' produktsortiment.
Elpress System 600 med presseværktøjer til Cu-forbindelser 10 - 150 mm², Al-forbindelser 16 - 25 mm² (-35 massiv) mm² og C-muffer 100 mm² (total).
Elpress System 250 med værktøj til Cu-forbindelser 10 - 800 mm², Al-forbindelser 16 - 630 mm² og C-muffer 6 - 300 mm².
Elpress System 1470 med værktøj til Cu-forbindelser 500 - 1000 mm² og Al-forbindelser 800 - 1200 mm².